Exerceer Reglement for Regiments Jægere Innledning

Hvert Infanterie Regiments Jæger = Kompagni bestaaer af:
1 Kaptain og Kompagnichef.
1 Premierlieutenant.
2 Secondlieutenanter.
1 Kommandeeersergeant.
1 Foureer.
1 Vaabenmester.
6 Korporaler.
4 Halvmaaneblæsere og
150 Jægere.
Overofficerene maae aldrig ombyttes, uden ifølge allerhøieste kongelig Resolution, ligesom og Kompagniet ikke, uden i overordentlig Tilfælde, skilles fra Regimentet.
Til Underofficerer og Gemene ved dette Kompagni maa stedse udtages sikkre, tilforladlige og fulkommen vel exercerte Folk, hvilke ere bekiendte for en god Opførsel, have et hurtig Begreb og let Nemme. De maae have et skarpt Øiesyn, sunde rørige Been og Arme samt et skarpt Bryst. Overalt maa det være muntre, ufortrødne og hurtige Folk. Skulde noen Korporals Afgang kunne erstattes med et Subject, som var en lært Jæger, eller hadde bivaanet Felttoge, da vilde et saadant, naar det i øvrig besad de foreskrevne Egenskaper, i Særdeleshed tiene til at blive en god Jæger=Korporal.
Ved den aarlige Udtagelse af Rekruter for Jæger=Kompagniet saavelsom ellers, sees vel ikke saa meget paa en overordentlig Høide hos Folkene, som det meget mere bliver Pligt strikte at følge de foranførte Bestemmelser, og at vælge saadanne Folk, hvis Udvortes tilkiendegiver en fast, stærk, til overordentlige Strabaser velskikket og bequem Legemsbygning, som og at deres Anstendighed ikke allerede forkynde Dorskhed, Søvnagtighed og Stupiditet. Skulde nogen af Kompagniets Mandskab ved Underviisningen af de en god Jæger paaliggende Pligter ikke vise den høistfornødne Fatteevne, eller det ved nøiere Prøvelse endog fandtes at han manglede nogen af de fastsatte Egenskaber, da maae saadanne Folk, ligesaavelombyttes med andre duelige Subjecter, som de, det ved Svaglighed eller noen Legemsbræk, ikke kunne udholdre de med Jæger Tienesten forbundne Fatiguer.
Paa samme Maade maae ogsaa de Jægere forsættes fra Kompagniet og ombyttes, som ved slet Opførsel og et lastefuldt Liv maate tilstrække sig ofte gientagen Straf, eller have begaaet saadanne Forbrydelser og Excesfer, hvorfor de vare anseete eller ifølge Krigsartiklerne burde ansees og straffes med Spidsrodstraf.
Da som oftest et Regiments eller et heelt Corpses Ære, Sikkerhed og sande Fordeel kan beroe paa disse Folk, saa indsees den uomgiængelige Nødvendighed og store Nytte af det nøieste og strængeste Valg af samme; og paa det at et Regiment stedse kan have et i alle Henseender vel exerceret og øvet Jæger = Kompagnie, bliver det en Nødvendighed at ingen Jæger paa de Tider, da de aarlige Vaabenøvelser foretages og hvortil Frifolkene indkaldes, er fraværende, eller andensteds kommanderet, uden i yderste Nødsfald; thi ellers kunde et Regiment let sættes i den høistkritiske Stilling, ved alvorlige Tilfælde at maatte anbetroe sin Sikkerhed til ikke noksom dresserte Folk.
I de Garnisoner, hvor Jægerne ei besætte egne dem anviste Vagter, men melerede med det øvrige af Regimentets Mandskab forrette Garnisonstienensten, maae de fortrinlig bruges til Gefridere og Honneurposter, ligesom de og ville være tilforladlige Ordonnantser.
Ingen Gemen bør ei heller forfremmes til Underofficeer førend han nogen Tid har tient ved Jæger = Kompagniet og fuldkommen kiender og forstaaer disses Tieneste.
Saavel Underofficererne som de Gemene ere armerede med Gevær, og bære samtlige Sidegeværer, disse Geværer bruges til Excercice og i Garnisonstienesten; men i Feldten vil hver af dem erholde sin Riffell med Kugleform og Krudtmaal.
Underofficerene og de Gemene bevare deres Ammunition i Patrontasken, hvoraf de første dog ikkun i yderste Nødfald giøre Brug.
Jægerne sætte aldrig Bajonetten paa, undtagen naar de skulle bruge den til Forsvar, eller for at delogere Fienden, ei heller agere de i Almindelighed sluttet, men denne Regel kan dog ved adskillige Leiligheder lide Undtagelse, som f.Ex. ved et Angreb af Kavallerie.
Naar et Regiment kamperer, saa er Jægerkompagniet paa venstre Fløi af 2den Bataillon.
Cantonneres, og der ikke allerede skulle være giort en anden Bestemmelse med Jægerne, at de nemelig skulle afgives til Forpostkieden, eller paa en og anden Maade sikkre deres Regiment ved at lægges for eller bag samme; saa forblive de stedse ved eller dog i Nærheden af Staben, for at den Høistkommanderende i en eller andet Tilfælde strax kan have dem ved Haanden, og indquarteres de bestandig nærmest ved Byens Ind = og Udgang.
Ved en detascheret Bataillon, som maatte have et halvt Kompagnie Jægere hos sig, forholdes efter samme Regel.
Jægernes egentlige Bestemmelse er: at agere debanderet eller adspredt, og at dække eller sikkre et Corpses, Regiments eller Bataillons Bevægelser og Marsch. De bruges i Almindelighed som Blinkere og Sidepatrouller ved alle de Tilfælde, hvor Terrainet og Fiendens Bevægelser giver den Leilighed med nytte at kunne anbringe deres Ild.
Desaarsag maae de fortrinlig blive underviste i hvorledes de have at forholde sig ved at passere og afsøge Byer, Gaarde, enkelte Huse, Broer, Stove, Huulveie, Bierge, Banker, Grøvter eller paa en Frem = og Tilbagemarsch, som Blinkere og Patrouller samt ved en Attaque eller som Feldtvagter, Vedetter, o.s.v.
De øves derfor ogsaa i at skyde efter Skiven, saavel efter stillestaaende som bevæglige, for at kunne skyde med Sikkerhed ved enhver høiere eller lavere Retning og foranderlig Gienstand. Aldrig maae de skyde, uden paa det nøieste at sigte og stedse vælge dem et eller andet Object, samt lade Geværet med største Omhyggelighed.
Skydes skarpt, da lades Geværet med sædvanlige blinde Patroner eller Maal og en løs Kugle i Plaster.