________________________________
Indhold.
_____________
1ste Kapitel.
§. 1.
Om Grebene med Geværet og sammes Bæring.
2det Kapitel.
§. 1.
Om Chargerings Grebene.
§. 2.
Om Tællingen ved Chargerings Grebene.
§. 3.
Om Ladningen paa Kommando.
§. 4.
Om Ladningen uden Kommando.
3die Kapitel.
Om Skydegeværet
§. 1.
Geværets Dele
§. 2.
Om Hoveddelenes Hensigt og Nytte ved et Gevær.
§. 3.
Om Laasefjedrenes videre Indflydelse.
§. 4
Om Geværets Behandling og Conservation.
4de Kapitel
Om Skarpskydningen
§. 1.
Om Krudtet.
§. 2.
Om Kuglerne
§. 3.
Om Plasterne
§. 4.
Om Flintestenene
§. 5.
Om Ladningen.
§. 6.
Om Geværets Klikken eller Forbrænden.
§. 7.
Om Skiveskydningen.
§. 8.
Om Sigtningen i aaben Mark
5te Kapitel.
Om Samlingen ved Compagniet, sammes inddeling, Af- og Opmarsch.
§. 1.
Om Samlingen ved Kompagniet.
§. 2.
Om Inddelingen
§. 3.
Om et Kompagnies Afmarsch til høire.
§. 4.
Om et Kompagnie som indsvinger venstre.
§. 5.
Om et Kompagnies Afmarsch til venstre.
§. 6.
Om et Kompagnie som indsvinger høire.
6te Kapitel.
Om Bataillonens Formering, Marschen en parade, Kompagnie- og Divisionsviis,
Revuens og Brigadernes Formering.
§. 1.
Om Batallonens Formering.
§. 2.
Om Afmarschen en parade til høire og Indsvingningen til venstre.
§. 3.
Om Afmarschen en parade til venstre og indsvingningen til høire.
§. 4.
Om Marschen en parade og Indsvingningen af enkelte Jæger Divisioner.
§. 5.
Om Special – Revuen.
§. 6.
Om Jægernes Placering naar Brigaden formeres og Artilleriet er ved Bataillonerne.
7de Kapitel.
Om Jægernes Evolutioner ved Bataillonen.
§. 1.
Om Formeringen til Chargering.
§. 2.
Om Signalerne.
§. 3.
Om Dækningen en front.
§. 4.
Om Flanque Dækningen.
§. 5.
Om Kiædens Forstærkning og Afløsning.
§. 6.
Om at trække Kiæden fra Fronten paa Flanquerne.
§. 7.
Om en Bataillion, som er bleven dækket paa Stedet, der satte sig i Marsch og
forandret Directionen.
§. 8.
Om en Bataillon, som i Marschen dækkes af Jægerne.
§. 9.
Om Dækningen i Retraiten.
§. 10.
Om at Blinkere.
§. 11.
Om Kiædens Sammentrækning i Trops.
§. 12.
Om Opmarschens Dækning, naar der enten indsvinges høire eller venstre.
§. 13.
Om Opmarschens Dækning, naar med forkert Front enten indsvinges venstre eller
høire.
§. 14.
Om en Bataillon, hvis Front og een af Flankerne er dækket, som opmarscherer
høire eller venstre.
§. 15.
Om en Bataillons Opmarsch med ret og forkert Front, naar sammes Front og Flanker
ere dækkede.
§. 17.
Om Dækningen ved Central Svingningene.
§. 18.
Om en Bataillons Opløbning med Roder.
§. 19.
Om Dækningen af en Bataillons Opmarsch, som er en colonne, og svinger paa
Centrumet.
§. 20.
Om Deployeringen.
§. 21.
Om en Bataillons Dækning som marscherer en colonne.
§. 22.
Om Dækningen af en Bataillon, som formerer halve Batailloner.
§. 23.
Om Dækningen af en Quarree.
§. 24.
Om Dækningen ved en Bataillons overgang over en Broe.
§. 25.
Om en Bataillons Dækning som refuserer Fløiene.
§. 26.
Om Dækningen ved attaque en echellon.
§. 27.
Om Dækningen ved retraite en echequier.
§. 28.
Om Dækningen ved en Bataillon, som trækkes sig igiennem den anden Trefning.
§. 29.
Om en Bataillons Dækning, naar af to Trefninger formeres eet.
§. 30.
Om Dækningen af en Colonne, som vil bryde ind i Fienden.
§. 31.
Om Dækningen af en Potance.
§. 32.
Om Dækningen af en Bataillon naar samme vil passere en Defilèe.
§. 33.
Om Dækningen af en Bataillon, naar samme debanderer sig.
§. 34.
Om Jægere, naar efter fulendt Exercering Bataillonerne brydes og Kompagnierne
formeres.
8de Kapitel.
Om Chargeringen en debandade.
§. 1.
Om Kiedens Ild.
§. 2.
Om Flankernes Ild.
§. 3.
Om Blinkernes Ild.
9de Kapitel.
Om Jægerne naar de ikke erre ved Regimentet.
§. 1.
Om Inddelingen og Afmarschen.
§. 2.
Om Evoloutionerne.
Almindelige iagttagelser
______________________________________________________________
Indledning.
______________
Hvert Infanterie Regiments Jæger = Kompagni bestaaer af:
1 Kaptain og Kompagnichef.
1 Premierlieutenant.
2 Secondlieutenanter.
1 Kommandeeersergeant.
1 Foureer.
1 Vaabenmester.
6 Korporaler.
4 Halvmaaneblæsere og
150 Jægere.
Overofficerene maae aldrig ombyttes, uden ifølge allerhøieste kongelig
Resolution, ligesom og Kompagniet ikke, uden i overordentlig Tilfælde, skilles
fra Regimentet.
Til Underofficerer og Gemene ved dette Kompagni maa stedse udtages sikkre,
tilforladlige og fulkommen vel exercerte Folk, hvilke ere bekiendte for en god
Opførsel, have et hurtig Begreb og let Nemme. De maae have et skarpt Øiesyn,
sunde rørige Been og Arme samt et skarpt Bryst. Overalt maa det være muntre,
ufortrødne og hurtige Folk. Skulde noen Korporals Afgang kunne erstattes med et
Subject, som var en lært Jæger, eller hadde bivaanet Felttoge, da vilde et
saadant, naar det i øvrig besad de foreskrevne Egenskaper, i Særdeleshed tiene
til at blive en god Jæger=Korporal.
Ved den aarlige Udtagelse af Rekruter for Jæger=Kompagniet saavelsom ellers,
sees vel ikke saa meget paa en overordentlig Høide hos Folkene, som det meget
mere bliver Pligt strikte at følge de foranførte Bestemmelser, og at vælge
saadanne Folk, hvis Udvortes tilkiendegiver en fast, stærk, til overordentlige
Strabaser velskikket og bequem Legemsbygning, som og at deres Anstendighed ikke
allerede forkynde Dorskhed, Søvnagtighed og Stupiditet. Skulde nogen af
Kompagniets Mandskab ved Underviisningen af de en god Jæger paaliggende Pligter
ikke vise den høistfornødne Fatteevne, eller det ved nøiere Prøvelse endog
fandtes at han manglede nogen af de fastsatte Egenskaber, da maae saadanne Folk,
ligesaavelombyttes med andre duelige Subjecter, som de, det ved Svaglighed eller
noen Legemsbræk, ikke kunne udholdre de med Jæger Tienesten forbundne Fatiguer.
Paa samme Maade maae ogsaa de Jægere forsættes fra Kompagniet og ombyttes, som
ved slet Opførsel og et lastefuldt Liv maate tilstrække sig ofte gientagen Straf,
eller have begaaet saadanne Forbrydelser og Excesfer, hvorfor de vare anseete
eller ifølge Krigsartiklerne burde ansees og straffes med Spidsrodstraf.
Da som oftest et Regiments eller et heelt Corpses Ære, Sikkerhed og sande
Fordeel kan beroe paa disse Folk, saa indsees den uomgiængelige Nødvendighed og
store Nytte af det nøieste og strængeste Valg af samme; og paa det at et
Regiment stedse kan have et i alle Henseender vel exerceret og øvet Jæger =
Kompagnie, bliver det en Nødvendighed at ingen Jæger paa de Tider, da de aarlige
Vaabenøvelser foretages og hvortil Frifolkene indkaldes, er fraværende, eller
andensteds kommanderet, uden i yderste Nødsfald; thi ellers kunde et Regiment
let sættes i den høistkritiske Stilling, ved alvorlige Tilfælde at maatte
anbetroe sin Sikkerhed til ikke noksom dresserte Folk.
I de Garnisoner, hvor Jægerne ei besætte egne dem anviste Vagter, men melerede
med det øvrige af Regimentets Mandskab forrette Garnisonstienensten, maae de
fortrinlig bruges til Gefridere og Honneurposter, ligesom de og ville være
tilforladlige Ordonnantser.
Ingen Gemen bør ei heller forfremmes til Underofficeer førend han nogen Tid har
tient ved Jæger = Kompagniet og fuldkommen kiender og forstaaer disses Tieneste.
Saavel Underofficererne som de Gemene ere armerede med Gevær, og bære samtlige
Sidegeværer, disse Geværer bruges til Excercice og i Garnisonstienesten; men i
Feldten vil hver af dem erholde sin Riffell med Kugleform og Krudtmaal.
Underofficerene og de Gemene bevare deres Ammunition i Patrontasken, hvoraf de
første dog ikkun i yderste Nødfald giøre Brug.
Jægerne sætte aldrig Bajonetten paa, undtagen naar de skulle bruge den til
Forsvar, eller for at delogere Fienden, ei heller agere de i Almindelighed
sluttet, men denne Regel kan dog ved adskillige Leiligheder lide Undtagelse, som
f.Ex. ved et Angreb af Kavallerie.
Naar et Regiment kamperer, saa er Jægerkompagniet paa venstre Fløi af 2den
Bataillon.
Cantonneres, og der ikke allerede skulle være giort en anden Bestemmelse med
Jægerne, at de nemelig skulle afgives til Forpostkieden, eller paa en og anden
Maade sikkre deres Regiment ved at lægges for eller bag samme; saa forblive de
stedse ved eller dog i Nærheden af Staben, for at den Høistkommanderende i en
eller andet Tilfælde strax kan have dem ved Haanden, og indquarteres de
bestandig nærmest ved Byens Ind = og Udgang.
Ved en detascheret Bataillon, som maatte have et halvt Kompagnie Jægere hos sig,
forholdes efter samme Regel.
Jægernes egentlige Bestemmelse er: at agere debanderet eller adspredt, og at
dække eller sikkre et Corpses, Regiments eller Bataillons Bevægelser og Marsch.
De bruges i Almindelighed som Blinkere og Sidepatrouller ved alle de Tilfælde,
hvor Terrainet og Fiendens Bevægelser giver den Leilighed med nytte at kunne
anbringe deres Ild.
Desaarsag maae de fortrinlig blive underviste i hvorledes de have at forholde
sig ved at passere og afsøge Byer, Gaarde, enkelte Huse, Broer, Stove, Huulveie,
Bierge, Banker, Grøvter eller paa en Frem = og Tilbagemarsch, som Blinkere og
Patrouller samt ved en Attaque eller som Feldtvagter, Vedetter, o.s.v.
De øves derfor ogsaa i at skyde efter Skiven, saavel efter stillestaaende som
bevæglige, for at kunne skyde med Sikkerhed ved enhver høiere eller lavere
Retning og foranderlig Gienstand. Aldrig maae de skyde, uden paa det nøieste at
sigte og stedse vælge dem et eller andet Object, samt lade Geværet med største
Omhyggelighed.
Skydes skarpt, da lades Geværet med sædvanlige blinde Patroner eller Maal og en
løs Kugle i Plaster.