6te Kapitel.

 
Om Bataillonens Formering, Marschen
en parade, Kompagnie og Divisionsviis, Revùen og Brigadernes Formering.

 
§. 1.

Om Bataillonens Formering.

Ere samtlige et Regiments Kompagnier saaledes opmarscherede ved Siden af hinanden, som de formere de 2de Batailloner, hvorved Jæger=Kompagniet staaer yderst paa venstre Fløi af anden Bataillon, Arm ved Arm med 4de Kompagnie, og Bataillons=Kommandeuren kommanderer:

 Skulder!

         Saa tager Jæger = Kompagniet paa samme kommando i Armen, Officererne allignere sig med de af Batillonen, og Halvmaaneblæserne rette sig efter Tambourene.

         Kommanderes fremdelses:

 Formeer Bataillonen!

         Bliver ved Jæger = kompagniet Alt stillestaaende; men naar Bataillonen presenterer Geværet, gjøre Jægerne det tillige paa Bataillons Fløimandens Vink, og begynder da deres første Greeb med Bataillonens andet, hvorved tillige Officererne kaste sig høire omkring, salutere Fanerne, og Halvmaaneblæserne blæse Marsch.

          Er med Spillet indeholdt, og Jægerne tilligemed Bataillonen igjen skuldre, hidstille Officererne sig paa det 2det Tempo.

 

§. 2.

Om Afmarschen en parade til høire, og Indsvingningen til venstre.

          Sluttes Gelederne til Afmarsch, da gjøre Jægerne denne Bevægelse, ligesom og udsvingningen, tilligemed Bataillonen paa Kommandeurens Kommando:

         Med Pelotons, eller Sectioner, høire sving!

         Kaster Kapitainen sig høire omkring imod Kompagniet, gjentagende i Overeenstemmelse med Jægernes Inddeling, Kommandoen, og strax efter Tropførerne have kommanderet:

Holdt! Ret Eder!

Kommanderer han fremdeles:

Hele Kompagniet, Marsch! Marsch!

Træk til høire!

         Og naar det er vunden Plads til Fremmarschen:

Lige ud! Marsch!

         Da Kompagniet i 3die Marsch med Geværet i Armen fortsætter Marschen indtil samme i den behørige Afstand fra første Bataillons tête peleton midt for Colonnen kan gjøre

Holdt!

         Oppebiende Bataillons Kommandeurens Kommando

Marsch!

         Skulde Terrainet ikke tillade paa denne Maade at sætte sig for têten, da, naar ved Bataillonen kommanderes:

Med Pelotons, eller Sectioner, høire sving!

         Gjør Jæger = Kapitainen ligeledes Front imod Kompagniet og kommanderer:

Baglænds Marsch!

         Hvorpaa Kompagniet gjør saa mange Skridt tilbage, som behøves for ikke at hindre Bataillonen ved Fremløbningen. Kapitainen kommanderer fremdeles:

Holdt!

         Høire om!

         Geværet i høire Haand!

og naar ved Bataillonen kommanderes:

Marsch, Marsch!

da løber hele Jæger = Kompagniet bag om begge Bataillonerne frem for 1ste Bataillons tête Peloton, hvor det i den fornødne Afstand fra Bataillonen, paa Kapitainens Kommando, formerer hele eller halve Trops til venstre, alt eftersom Bataillonen er udsvinget med Pelotons eller Sectioner. Var Rummet endog saa indskrænket, at Kapitainen, ikke kunde marschere baglænds, kan Kapitainen, naar Gelederne sluttes, lade gjøre høire om, og saaledes sætte sig à la tête.

I det Jægerne formere sig tage de Geværet i Armen, og blive paa Tropførerens Kommando:

Holdt! Ret Eder!

stillestaaende, indtil Bataillons = Kommandeuren kommanderer:

Marsch!

 
         Jæger = Kompagniet marscherer i samme Orden, som ved dets Afmarsch fra Kompagniets Samlingsplads, og følger strax efter Majoren foran Tømmermændene. Halvmaaneblæserne blæse under Marschen, og naar ved Bataillonen slaaes af, gives for Jægerne Signalet:

Hæng over!

         Tager Bataillonen Geværet i Armen eller gjør hviil, kommanderes ogsaa til Jægerne:

Hviil!

         Skal Regimentet indsvinge en linie, og Bataillons = Kommandeuren til den Ende kommanderer:

Der skal marscheres op!

saa kommanderer Jæger = Kapitainen:

Træk til høire!

og naar Kompagniet er kommet saa langt ud til høire, at Regimentet ubehindret kan defilere forbi, gjøres:

Holdt!

indtil 2den Bataillons 8de Peloton er passeret, da Kapitainen atter sætter sig i Marsch, lader trække til venstre, for at komme i Alignementet, og kommanderer:

Der skal marscheres op!

         Hvorpaa Tropførerne træde paa venstre Fløi, kommanderende:

See til venstre!

og Kompagniet saaledes følger Bataillonen, indtil der gjøres holdt og indsvinges; hvorefter da Enhver atter indtager sin egentlige Post, naar Kompagniet staaer en parade for sig.

 

§. 3.

Om Afmarschen en parade til venstre, og Indsvingningen til høire.

          Afmarscheres venstre, da sluttes ligeledes Gelederne paa Bataillons=kommandeurens Kommando og naar ved Bataillonen kommanderes:

Med Pelotons, eller Sectioner,

venstre sving!

saa aftager Jæger = Kapitainen efter sin Inddeling samme; paa

Marsch! Marsch!

udsvinge Jægerne tilligemed Bataillonen; have Troppene fuldført ¼ Deel Svingning til venstre saa kommanderer Kapitainen:

Lige ud!

og lader Kompagniet i anden Marsch rykke 25 Skridt frem for at give den fornødne Plads imellem Jægerne og 8de Peloton, hvorpaa han kommanderer!

Hele Kompagniet Holdt!

Alt staaer og oppebier Kommandeurens videre Kommando til Afmarsch, da Halvmaaneblæserne ogsaa medfølge paa Majoren.

         Skal en linie indsvinges, træde Tropførerne paa Bataillons Kommandeurens Kommando:

Der skal marscheres op!

for deres Trops høire Fløi og marschere vel rettede paa hinanden i Alignementet, samt gjøre holdt og indsvinge tilligemed Bataillonen, hvorefter da alt stiller sig ligesom forinden Afmarschen.

         Saasnart de Personer, som marscherer bag Jægerkompagniet, men à la tête for 8de Peloton af 2den Bataillon, forlade denne Intervalle og hvorfor der blev rykket 25 Skridt frem, lader Kapitainen gjøre

Korte Skridt!

indtil bemeldte Peloton har erholdt sin behørige Distance. Skulde denne Afstand ikke kunne vindens medens Marschen, da gjøres efter Indsvingningen høire om, og sluttes i anden Marsch til Bataillonen.

 

§. 4.

Om Marschen en parade og Indsvingningen af enkelte Jæger = Divisioner.

         Afmarscheres høire med Trops, skeer der i følgende Orden, nemlig ved 1ste Division:

a.       2de Halvmaaneblæsere.

b.      Kapitainen.

c.       1ste Trop, hvorved 1 Underofficeer paa høire Fløi og 4de slutter.

d.      2den Underofficeer som nu fører 2den Trop.

e.       2den Trop, hvorved 5te Underofficeer paa høire Fløi og 6te slutter.

f.       Secondlieutenanten.

                        Ved 2den Division:

a.       2de Halvmaaneblæsere.

b.      Premierlieutenanten.

c.       3die nu ogsaa 1ste Trop, hvorved 3die Underofficeer paa høire Fløi.

d.      Kommandeersergeanten, som fører 4de, nu ligeledes 2den Trop.

e.       4de nu 2den Trop, hvorved 7de Underofficeer paa høire Fløi og 8de slutter.

f.       Fændrikken.

         Marscheres med halve Trops bliver Kapitainen og Premierlieutenanten for deres Divisioners 1ste Trop, Secondlieutenanten og Fændrikken slutter, 1 Underofficeer bliver paa høire Fløi af hver halve Trop, og den 6te slutter bag 1ste Division. Skeer Afmarschen med hele Trops venstre, iagttages følgende:

                        2den Division:

a.       2de Halvmaaneblæsere.

b.      Premierlieutenanten.

c.       Kommandeersergeanten, som fører den 2den Trop.

d.      2den Trop, hvorved 7de Underofficeer paa høire Fløi.

e.       3die Underofficeer, som fører 1ste Trop

f.       1ste Trop, hvorved 8de Underofficeer paa høire Fløi.

g.      Fændrikken.

               1ste Division:

a.       2de Trop, hvorved 7de Underofficeer paa høire Fløi.

b.      Kapitainen.

c.       2den Underofficeer, som fører 2den Trop.

d.      2den Trop, hvorved 5te Underofficeer paa høire Fløi.

e.       1ste Underofficeer, som fører 1ste Trop.

f.       1ste Trop, hvorved 4de Underofficeer paa høire Fløi og 6te slutter.

g.      Secondlieutenanten.

         Er der afmarscheret med halve Trops, har Kapitainen og Premierlieutenanten deres Post Divisionernes sidste halve Trop, hvorimod Secondlieutenanten og Fændrikken slutter bag den første. Paa høire Fløi af hver halve Trop marscherer 1 Underofficer, og den 6te slutter ved 1ste Division.

         Indsvinges enten venstre eller høire, med hele eller halve Trops, da tjener derved det samme til Rettesnoer, som i lige Tilfælde er bestemt for et heelt Kompagnie, og her kan blive anvendelig.

 

§. 5.

Om Specialrevuen.

         Er et Regiment indsvinget i sit Allignement, og Kompagnierne formeres til Specialrevuen, da bliver ved Jæger = Kompagnierne alt stille staaende, undtagen at det ved samme sig befindende Mandskab, som formedelst en eller anden Aarsag ikke træder med under Gevær, men dog kan og maae være med tilfælde, i nogen Affstand rangerer sig i eet Geled bag Fronten. Begynder Revuen, lader Kapitainen, eller den høistkommanderende Officeer Geværet presentere, og overlevere den sædvanlige Liste til Regimentschefen eller Kommandeuren, hvorpaa Geværet skuldres. Skal Grebene med Geværet gjøres, kommanderer Kapitainen:

 Kompagniet skal exercere!

         Hvorpaa Havlmaaneblæserne fra Midten gjøre høire og venstre om, og hurtig stille sig yderst paa begge Fløiene af første Geled. Haandgrebene saavelsom Chargerings Grebene gaaes nu paa alle muelige Maader igjennem, hvorved de for Fronten staaende Officerer kaste sig høire omkring imod Kompagniet, naar der tages fladt, og igjen hidstille sig naar Geværet tages i Armen.

         Befales, at Kompagniet skal presentere de ved en Bataillon forefaldne Dækninger, træder Kapitainen midt for Kompagniet og kommanderer:

 Formeer Bataillonen!

         Hvorpaa fra Midten tages 3 Skridt Distance til høire og 2 til venstre, saa der bliver eet Skridts Mellemrum imellem hver 1ste og 2den halve Trop, og ligeledes eet Skridt imellem venstre Fløimand af 2den og Underofficeren paa høire Fløi af 3die. Til samme Tid træde de 4 bag Kompagniet sluttende Underofficerer frem i 1ste Geled paa høire Fløi af hver anden halve Trop, og opfylde de for dem der gjorte Lukker. Halvmaaneblæserne fra venstre Fløi gaaerbag om Kompagniet hen til Midten, hvor de bag hinanden stille sig høire af Underofficeeren ved 3die Trop, og saaledes marquere Fanen, de fra høire Fløi stille sig derimod med 4 Skridts Afstand for Midten af 1ste Geled, og forbliver den ene af dem hos Kapitainen, den anden hos Premierlieutenanten, som begiver sig hen til Kapitainen, og dirigerer Jægernes Bevægelser.

         Secondlieutenanten fører Jægernes venstre Fløi, og stiller sig ved den yderste Mand af samme, ligesom Fændrikken fører høire Fløi og sætter sig ved denne. Kommandeersergeanten fører Midten og træder hen paa høire Fløi af Jægerne bag 3die Peloton, Foureren træder derimod ind paa høire Fløi af Jægerne bag 5te Peloton, og optages hans Plads i Bataillonen af en duelig Jæger, som kan kommandere et Peloton. Kompagniets første Geled, som bærer Geværet i Armen og ikke sætter Bajonetten paa, marquerer saaledes en Bataillon inddeelt i 8 Pelotons, hvoraf enhver har sin Kommandeur. Det 2det Geled bemærker de bag samme staaende Jægere, inddeelt i lige og ulige Nummere, 2 Trops, 4 halve Trops og 8 Patrouiller, hvoraf en staaer bag en Peloton.

Kapitainen kommanderer fremdeles:

 

Slut Gelederne Marsch!

         da andet Geled, eller de nu værende Jægere, slutte indtil paa et Skridt an paa Bataillonen. Med det Hele evoluerer Kapitainen, ligesom ved en Bataillon, hvis forskjellige Bevægelser Premierlieutenanten paa den førstes Avertissement behørigen lader dække. Skulde det 1ste Geled bruges som Jægere, det 2det derimod marquere Bataillonen, da gjøres fra Midten Armløs og 2det Geled træder om med 1ste, hvorefter da Alt formeres paa samme Maade, som forhen er fastsat.

         Ere Evolutionerne igjennemgaaede, kommanderes:

 

Formeer Kompagniet!

         Da Alt rangeres sig ligesom forinden Revuen begynde, og Kompangiet indtager sin sædvanlige Plads paa venstre Fløi af den 2den Bataillon.

         Udsvinger Regimentet for at gjøre Revuemarschen, sætte Jægerne sig à la tête for samme, ligesom og naar en parade marscheres.

 

§. 6.

Om Jægernes Placering naar Brigaden formeres og Artilleriet er ved Bataillonerne.

         Er Brigaden formeret, sætter Jæger Kompagniets 1ste Division sig bag 1ste Bataillons høire Fløi, saa at den kommer til at staae en echellon med Bataillonen, 6 Skridt bag sammes 2det eller 3die Geled og lige for Intervallen. Den 2den Division iagttager det samme ved ligeledes at sætte sig bag høire Fløi af 2den Bataillon.

         Officererne skille stille sig for Fronten af Divisionerne, og Halvmaaneblæserne i behærig Affstand fra Midten.

         Alle Greeb, Bevægelser og Honneurs, som af de en parade staaende Batailloner udføres eller gives, etterfølges strax af Jægerne paa deres Kommandeurens Kommando og egne Fløimænds Vink.

         Afmarscheres en parade høire, sætte Jæger Divisionerne sig efter udsvingningen, for têten af den Bataillon, til hvilken de nu henhøre, og forholde sig under Marschen som i Kapitel 6 §. 4 er bestemt, samt følger ligeledes paa Majoren.

         Marscheres i Allignementet, lader Divisions Kommandeuren trække til høire ud af samme, og naar den fornødne Affstand er vunden, kommanderes fremdelses:

 

Lige ud!

Der skal marscheres op!

samt derefter giøre holdt og indsvinge alt ligesom Bataillonerne.

         Skeer Afmarschen paa samme Maade venstre, rykke Jæger = Divisionerne, efter fuldent udsvingning, i 3die Marsch langs Colonnens venstre Flanque frem, og sætte sig à la tête for deres Bataillons 8de Peloton.

         Skal marscheres i Allignement, trække Jægerne sig til venstre ud af Colonnen og giøre holdt indtil Bataillonen er defileret forbi, da de igjen sætte sig i Marsch, følge jævnsides Intervallen og siden bag ved samme indsvinge med Bataillonen.

         Støbe Kanonerne til Bataillonerne, som staae en parade, da sætte Jæger Divisionerne sig paa den før omtalte Maade hver bag sin Bataillons Piecer, hvilke nu opfylde Intervallen. Afmarscheres en parade høire, trække Jægerne sig efter Udsvingningen ind i Intervallen, og marschere saaledes for ved Kanonerne.

         Skeer Afmarschen venstre, og Kanonerne marschere bag hver Bataillons høire Fløi = Peloton da sætte Jægerne sig ligeledes efter Udsvingningen, og naar de finde Plads i Intervallen, sluttende strax efter Karren.

         Skulde Kanonerne ved samme Afmarsch blive trukket frem for 8de Peloton af deres Batailloner, følge de bag samme staaende Jægere dem og sætte sig à la tête for samme.

         Marscheres i Allignementet, trække Jægerne sig som meldt ud af Colonnen bag Allignementet, hvorved de tillige lade Kanonerne komme frem for sig, for at disse desmere ubehindret kunne rykke ind i Intervallen.

         Efter Indsvingningen staaer ved Jægerne Alt i den fastsatte Orden, og rette de deres Afstand fra Kanonerne, saalænge disse forblive i Intervallen, efter det Rum deres Betjening udfordrer.

         Karren og Forstillingerne bør ikke holde for Fronten af Jægerne.