1ste Kapitel

Om Grebene med Geværet og sammes Bæring.

§. 1.
Jægerne træde i et Geled med Geværet ved den høire Fod, trykkende samme med naturlig udstrakt Arm til Hoften, hvorved de fire bagerste Fingre af den høire Haand lægges neden om det sidste Møtterken, Kolbespidsen føres i Linie med Foden og Kornet noget fra Skulderen.
No. 1. I Armen . . . . . 1 Tempo vises i tre, saasom:
a. Geværet løftes med den høire Haand lige i Veiret, forbi den høire Skulder, saa at Haanden med Neglerne kommer fra Skulderen.
Med venstre Haand omfattes i samme Øyeblikk Geværet under den høire Albue Albue fort oven Dækkelfjeren.
b. Den høire Haand bringe ned under Laasen og omfatter Kolbehalsen saaledes, at Bøilen kommer imellem Tommel og Pegefinger; paa de tre sidste Fingre hviler paa Hanen, og den mindste Finger under Hanen.
c. Den venstre Haand falder bort til samme Side.

Nota. Efter de i Aaret 1807 udgivne høieste Forandringer i Exerceer=Reglementet for Jægerne, bortfalder: Tællingen ved Extragrebene og gjøres Alt paa Ordet; men desuden maae Grebenes Rigtighed dog forklares Rekruten saaledes, som Exerceer=Reglementet for Regiments Jægerne beskriver samme.
Efter høieste Befaling af 12 Marti 1807.

No. 2. Presenter Geværet! . . . . . . 2 Tempo.
a. Med den venstre Haand gribes raskt Geværet om den sidste Møtterken (Spidsroten) Tommelfingeren op ad Skjæftet.
b. Med bægge hender bringes Geværet fort om Kroppen til den venstre Side. Kolben kommer for Knæet, den venstre Haand glider tillige ned imod Laasen, med den lille Finger over Dækkelfjeren, og den høire Haand dreier sig saaledes indad, at den med Tommelfingeren omfatter Kolbehalsen, i det de øvrige fire Fingre knyttes ind i Haanden. Løbet trækkes imod Kroppen, som hviler paa den venstre Fod.
Hanen kommer tæt over Gehænget, den venstre Albue hviler paa Hoften og trykkes til Kroppen. Den høire Fod sættes en Haandbreed bag den venstre og dreies utvungen noget ud til Siden.
At presentere skeer derefter i eet Tempo, enten Ved at tælle Eet! Eller paa Fløimandens Vink.
Der kommanderes:
Presenter Geværet! . . . . . . 1 Tempo.
Med den høire Haand og et lidet Tryk med samme Skulder bringes Riffelen tæt om Kroppen til venstre side, Kolben oven for Knæet. Den venstre Haand omfatter tillige Riffelen med et raskt Greb tæt oven for Dækkenfjedren, saa at den mindste Finger hviler paa samme, Tommelfingeren op ad Skjæftet. Den høire dreier saaledes indad, at den med Tommelfingeren omfatter Kolbehalsen, i det de øvrige fire Fingre knyttes ind i haanden A. A.

No. 3. Geværet paa Skulderen! . . . . . . 2 Tempo.
a. Geværet føres med begge Hænder imod den høire Hofte, hvorved den høire Haand atter dreies saaledes udad, at Kolbehalsen kommer imellem Pege = og Mellemfingeren, tillige glider den venstre Haand op imod det høire Bryst og Foden bringes med et fast Skrit, til den venstre Hæl.
b. Ved Hjælp af begge Hænder sættes Geværet fast paa den høire Hofte og den venstre haand rives hurtig fra Geværet om til Hoften, hvor Armen falder utvungen ned.
1) At skuldre, skeer herefter i eet Tempo, enten ved at tælle Eet! Eller paa Fløimandens Vink.
2) Geværet paa Skulderen . . . . . . . 1 Tempo
Riffelen føres med begge Hænder om til høire Hofte, i det den venstre Haand glider op imod det høire Bryst, og den høire haand atter dreier sig saaledes udad, at Kolbehalsen kommer imellem Pegefingeren.
Den høire Fod sættes med et fast Skrit frem til venstre Hæl og den venstre Haand rives hurtig fra Riffelen om til Hoften, hvor Armen fast og utvungen falder ned.
Efter høieste Befaling af 12 Marti 1807.

No 4. Hviil! . . . . . . . . . 1 Tempo.
Med den høire Haand bringes Geværet i en skraa Retning imod det venstre Knæ, saa at den flade Kolbe staaer noget fra Laaret. Løbet hviler i den høire Arm, Skjæftet vender imod Brystet, og dem mellemste Møtterken (Mellemrørkel) ligger imod Skulderen. Den venstre Haand lægges fort over den høire og Laasen.

No. 5. Skulder!. . . . . . . . . 1 Tempo.
Geværet rives muntert med den høire Haand om til Hoften, den venstre falder bort og Geværet bæres som No. 1.

No. 6. Hæng over! . . . . . . . . 1 Tempo.
Den venstre Haand griber Midten af den slappe Geværrem, hvorved Tommelfingeren, da Haanden breies ud efter, kommer paa den udvendige Side af Remmen, som tillige trækkes stramt imod Gehænget, med den høire Haand bringes Kolben noget imod det venstre Knæ og den venstre Haand kaster Remmen over sammes Albue og Skulder, hvorved Løbet glider ned af den høire Arm. Geværet hænger saaledes over den venstre Skulder at Kolben kommer noget i Veiret, Mundingen skraas imod Jorden, og den venstre Haand lægges med udstrakt Arm over Remmen ved Remmebøilen, den høire Haand falder ned til Laaret.

Nota.
Dette Tempo skeer enten paa Ordet, eller efter Signalet: Hæng ovee! Det bruges paa Marschen for at foulagere Folkene, eller naar disse gaae til og fra deres Samlingsstæder. Møder en Jæger med overhængt Gevær nogen af det Høi Kongelige Herskap, da tager han i Armen, seer til den Side hvorfra de, som skulle Honoreres, komme og fortsætter sin Vei i Parademarsch. Er det derimod andre Patroner, som han Yder Honneur, saa marscherer han da blot vel rettet og med Anstand forbi.

No. 7. I Armen! . . . . . . . . 1 Tempo.
Den venstre Haand omfatter Geværet indenfor Remmebøilen om det mellemste Møtterken (Mellemrørken,) og fører samme let om Kroppen til den høire Hofte, hvor det bæres som No. 1. Den venstre Haand falder ned til Laaret.

No. 8. Arm Over . . . . . . . . 1 Tempo.
Vises i to Greeb.
a. Med den venstre Haand gribes ind i Geværet om det nederste Møtterken (Spidsrør) Tommelfingeren op ad Skjæftet.
b. Den Høire Haand dreier Laasen imod Laaret, hvorved Løbet vender ud ad, Kolbehalsen føres op ad, saa at Laasen meg Bøilekassen kommer til at ligge i Armhulingen ved det høire Bryst, den høire Overarm falder tæt over Sideblikket og Haanden glider frem paa Løbet med Tommelfingeren over Spidsen af det sidste Møtterken (Spidsrøret). Den venstre Haand lægges med de sidste fire Fingre paa Remmen over Spidsrørken og Tommelfingeren uden om Løbet, Kolbespidsen reises en Haandbreed bag op over den høire Skulder, hele Løbet vender imod Jorden og Mundingen føres nedsenkt i en skraa Retning ud over den venstre Fodspidse.

Nota.
No. 1. Paa denne maade bærer Jægeren sit Gevær fordækt imod Regn, eller naar han frygter ved dets Blinken at blive opdaget hvor han bør holde sig skjult, Nødes han i denne Stilling til et hastig Skud, saa dreies Løbet med den høire Haand op ad og hele Geværet føres i det Hanen spændes, for Kinden til Sigte.

No. 2. Det Konglige Herskab honoreres ved at tage i Armen, for enhver Anden, som tilkommer Honeur, falder den venstre Haand ikkun bort, men lægges, efter at de ere passerede, igien i sit forrige Leie paa Geværet.

No. 9. I Armen! . . . . . . . . 1 Tempo.
Geværet dreies med den høire Haand saa, at Løbet kommer i Veiret, Kolben synker ned ved Laaret imod Knæet, den venstre Haand reiser Mundingen lige op og trykker Løbet ved det sidste Møtterken (Spidsrørken) fast til Skulderen, hvorpaa den hurtig falder ned til det venstre Laar og Geværet bæres som ved No. 1. er forklaret.

No. 10. Geværet i den høire Haand! . . . . . 1 Tempo.
Med den venstre Haand gribes i Geværet om det sidste Møtterken (Spidsrørken) den høire Haand bringes i samme Øieblik tæt over den venstre, som nu rives bort til samme Side, og Geværet føres med næsten udstrakt Arm langs ad det høire Laar imod Jorden, uden at hvile paa den, hvorved Geværet saaledes bæres i en skraa Retning, at Kolbespidsen er i Linie med Ankelen og Løbet, der vender imod Armen, staaer med Kornet en god fod lige fremad sænkende fra Skulderen. Ved den venstre Haand sammenklemmes Patrontasken, Tommelfingeren under samme.

No. 11. I Armen! . . . . . . . . 1 Tempo.
Geværet, som efter forrige Tempo bæres med fulde høire Haand om Løbet og det sidste Møtterken (Spidsrørken) løftes ved samme lidet i Veiret, hvorved det tillige lodret kommer fra Skulderen, og med den venstre Haand Gribes i det samme under den høire, som nu falder ned under Laasen og omfatter samme som i No. 1. b. Den venstre Haand rives bort og Geværet bæres, som i No. 1 er foreskrevet.

No. 12. Ved Foden! . . . . . . . . 1 Tempo.
Men vises i tre Greb.
a. Den venstre Haand fatter Geværet med et friskt Greeb om det nederste Møtterken (Spidsrørken) Tommelfingeren op ad Skjæftet.
b. Den høire Haand griber med et fast Slag over den venstre Haand tæt under den øverste Rembøile, og kommer i samme Leie som No. 1. a.
c. Den venstre Haand rives fra Geværet om til venstre Laar, og Geværet bringes med den høire Haand muntert ned uden Stød, med Kolben til Jorden, hvorefter tillige Haanden glider ned til det sidste Møtterken.

No. 13. Geværet i venstre Arm! . . . . . . 1 Tempo.
vises i 2 Greb.
a. I det Geværet løftes lidet op i Veiret, bringes samme til den venstre Hofte og omfattes med den venstre Haand tæt under den høire.
b. Geværet sættes uden mindste Stød ned til Jorden, Kolbespidsen ved Siden og i Linie med Spidsen af den venstre Fod, hvorved Løbet tilligemed Kornet falder imod den venstre Skulder, og den høire Haand kort hen til Siden.

No. 14. Ved Foden! . . . . . . . . 1 Tempo. vises i 2 Greeb.
a. Med den venstre Haand bringes Geværet om til den høire Side og omfattes med den høire Haand tæt oven for den venstre.
b. Det sættes ved Foden og holdes som i §. 1.

No. 15. Bajonetten paa! . . . . . . . 1 Tempo. vises i 2 Greeb, saasom:
a. Med den høire Haand bringes Geværet, i det Løbet vendes ind ad og Haanden glider lidet op, frem for og et godt Spænd fra Kroppen, saa at Kolbespidsen kommer til at staae imellem Fodspidserne, hvorved tillige den venstre fulde Haand omfatter Geværet om den øverste Rembøile og Møtterkenet, (Mørkenet;) den høire Haand griber under den venstre Albue ind i Fæstet, udtrækker Sabelen af Steden, ved at føre den noget til høire, forbi Geværet og vendes tillige Klingens Spidse opad forbi den venstre Skulder, lige i Veiret, saa at Sabelen holdes lodret i den høire Haand, med Eggen henvendt til Ansigtet, da Fæstet bringes ned imod Løbets Munding med Pareret, Pladestangen sættes ind i Dylen, og nedtrykkes i samme indtil Fjeren springer i, hvorpaa den høire Haand falder bort til sammes Side.
b. Den venstre Haand bringer Geværet om imod den høire Hofte ved Foden, da den høire Haand fatter samme, hiin falder bort og det holdes som i §. 1.

No. 16. I Armen! . . . . . . . . 1 Tempo.
Som No. 1.

No. 17. Fæld Geværet! . . . . . . . 1 Tempo.
Den høire Haand giver Kolben et friskt Tryk op ad tilbage, saa at Geværet, i det Jægeren tillige dreier sig paa den venstre Hæl noget til høire, falder lige over fra Skulderen i den venstre Haand, som med et fast Greeb fanger samme tæt neden for sidste Møtterken (Spidsrørken) hvorved Tommelfingeren lægges langs ad Skjæftet. Den fulde høire Haand omfatter Kolbehalsen, Albuen falder ned paa Kolben og Geværet, som saaledes ligger i et horizantalt Leie over den høire Hofte, trykkes fast til Kroppen. Den høire Fod sættes med krumt Knæ en halv Alen lang bag den venstre Hæl, hvis Knæ tilligemed Kroppen bøies noget forover.

No. 18. I Armen! . . . . . . . . 1 Tempo.
Med den venstre Haand reises Løbet med Mundingen op imod den høire Skulder, hvorved tillige gjøres Front paa den venstre Hæl, og den høire Fod med et kort Skrit sættes frem Hæl ved Hæl sammen; Kolben, som med Kappens underste Flade dreies ned ad imod Jorden, bliver over Hoften langs Laaret, og den høire Haand omfatter Aftrækbøilen og Kolbehalsen, den venstre Haand rives raskt bort til sammes Side og Geværet bæres som No. 1.

No. 19. Ved Foden! . . . . . . . . 1 Tempo.
som No. 12.

No. 20. Bajonetten bort! . . . . . . . 1 Tempo.
men vises i tvende Greeb.
a. Geværet bringes som i No. 15 midt for Kroppen, hvor den venstre Haand omfatter det paa samme Maade, som der er forskrevet, den høire Haand bringes over den venstre og griber ind i Sabelfæstet, den venstre Tommelfinger skydes mod Spidsen frem over den øverste Rembøileskrue under Dylen imod Fjeren og sammentrykker denne, da Sabelen med den høire Haand løftes noget i Veiret ud af Dylen og Klingens Ægge dreies gandske ud ad. Fæstet føres i en skraa Retning noget til høire, Klingens Spidse sænkes inden for den venstre Albue, som tillige hæves noget for at give Plads ned imod Skeden, i hvilken Klingen gandske nedskydes, og den høire Haand falder om til samme Side.
b. Med den venstre Haand bringes Geværet om til den høire Hofte, som skeer: vide No. 15. b.

Nota.
Staaer Jægeren med Geværet i Armen, og der meget hastig skal fældes, kommanderes: Bajonett paa! Da Jægeren strax paa Ordet tage Geværet ved Foden, sætter Bajonetten paa og atter tager i Armen, indtil der fremdeles kommanderes: Fæld Geværet! Er efter Fældingen Geværet taget i Armen vide. No. 18, kommanderes: Bajonetten bort! Hvorpaa samme uden videre Tempo bringes bort og Geværet tages i Armen. Det beroer paa Omstændighederne om ikkun eet eller begge Gelederne skal fælde; i sidste Tilfælde hvor Gelederne ere sluttede, sætter 2det Geled den høire Fod bag og noget fra den høire Sidemands venstre Hæl, og bringer Geværet ind i den for hver Mand værende Lukke.