Fra i Armen af vorder kommanderet:
Der skal chargeres!
Giv Agt!
No. 1. Geværet Fladt! . . . . . . 1 Tempo.
Med den høire Haand stødes Kolben op ad tilbage, hvorved Løbet falder fra
Skulderen, lige ned i den venstre Haand, som med et friskt Slag griber Geværet
tæt under det sidste Møtterken (Spidsrørken) Tommelfingeren langs ad Skjæftet;
der gjøres tillige høire om paa den venstre Hæl, og den høire bringes frem for
den venstre Stroppe; Geværet ligger saaledes i en skraa Linie over det høire
Bryst, og Mundingen skimtes i lige Linie med det venstre Øie. Den venstre Albue
trykkes fast til Kroppen, Hanen dreies lide tind ad mot Brystet, den høire
Tommelfinger sættes over Stenen Dækkelen, de fire Fingre lægges bag samme og
Albuen hæves i Linie med Skuldren.
Nota. Dette Greeb gjøres sædvanlig ligesom at presentere og skuldre paa
Fløimandens Vink; skal derimod i hastighed lades, da kommanderes blot: Lad!
Hvorpaa Jægeren tager fladt og forsætter Ladningen.
No. 2. Panhetten af og lad! . . . . . . 1 Tempo. Paa Ordet Lad! Opstødes
Panden strax og Haanden bringes med et friskt Slag paa Patrontasken, hvor den,
hvis der lades efter Tælling eller paa Kommando, griber i Steentasken, indtil
der i første Fald, kommanderes: Patron! Eller i anden Fald Fløimanden vinker.
Førend Kommandoen: Pandhætten af og Lad averterer den Kommanderende, om
Ladningen skal gjøres efter Tælling, paa Kommando eller uden Kommando.
Nota. Det tælles ikke i Chargeringen, men det første Greeb skeer strax paa
Ordet.
No. 1. Patron! . . . . . . . 1 Tempo.
Man griber hurtig i Tasken efter Patronen.
No. 2. To! . . . . . . . . 1 Tempo.
Den bringes frem for og en Haandbred fra Munden, hvorved den høire Albue falder
til Kroppen.
No. 3. Aabner! . . . . . . . 1 Tempo.
Patronen bringes med ombøiet Haand til Munden, saaledes at den med de høire
Kindtænder afbides, hvorved Albuen gaaer i Veiret i Linie med Skulderen.
No. 4. To! . . . . . . . . 1 Tempo.
Den afbides fra Siden af tæt ved Krudet, og bringes fra Munden i forrige Afstand
hvorved Albuen falder ned.
No. 5. Krudt! . . . . . . . 1 Tempo.
Haanden nedbøies efter imod Panden, og der rystes ei mere Krudt paa Panden end
Pandehulingen netop fatter, hvorved maa sees ned paa Panden.
No. 6. To! . . . . . . . . 1 Tempo.
De to sidste Fingre lægges bag Dækkelen, saa at det Runde af Haanden kommer ud
ad, Patronen holdes med Tommelfingeren og de tvende andre Fingre lige i Veiret,
ligesom og Albuen ganske utvungen holdes i Veiret.
No. 7. Slut! . . . . . . . . 1 Tempo.
Panden tilsluttes og Albuen falder paa den flade Side af Kolben, hvorved igjen
Øinene kastes til høire.
No. 8. To! . . . . . . . . 1 Tempo.
Haanden bringes med et kort Slag bag Haanen i det tynde neden for Kolbehalsen,
saaledes at de tvende sidste Fingre omslutte samme, og med Tommelfingeren samt
de tvende andre holdes Patronen lige i Veiret.
No.9. Ladning! . . . . . . . 1 Tempo.
Jægeren, som staaer gandske høire om, dreier sig paa begge Hæle saa meget om til
venstre, at han gjør lige Front, Kolben føres med den høire Haand flink til
venstre, lige over begge Knærne, Hanen under Gehængspændet og de to bageste
Fingre glide op under Bøilecassen. Den venstre Haand bringer Løbet lodret midt
for Kroppen, og fører Geværet uden Støden lige ned imellem Fødderne paa Jorden,
da Kolben, som hviler paa sin underste Flade, skydes tilbage imellem Hælene og
klemmes fast med samme. Haanden glider op under den øverste Rembøile og omfatter
Geværet med fuld Haand om det mellemste Møtterken, Mellemrørken, hvorved den
tillige trykkes fast til Gehænget, Albuen til Kroppen, Mundingen holdes et Spænd
ud fra Brystet; den høire Haand følger Skjæftet imod Mundingen, hvor Patronen
med ombøiet Haand reent udrystes og Albuen holdes i Linie med Skulderen.
No. 10. To! . . . . . . . . 1 Tempo.
Den høire Haand bøies op ad og giver oven for Næsebaandet et friskt Slag imod
Ladestokken, som indsluttes imellem Tommel = og Pegefingeren og tillige
udtrækkes en Haandbred over Mundingen.
No. 11. Ladstok! . . . . . . . 1 Tempo.
Ladestokken udtrækkes med et friskt Træk saa langt, at dens nederste spidse Ende
bliver i den øverste Aabning af det mellemste Møtterken, Mellemrørken, hvor den
oven for samme med den venstre Pegefinger trykkes til Skjæftet, for ei at løbe
ned. Den høire Haand glider ned imellem begge Kerberne paa Ladestokken og vendes
med Fladen ud ad, Neglene imod Ansigtet, Albuen til Kroppen, saa at Ladestokken
kommer til at ligge bag over. Haanden imellem Tommel = og Pegefinger, som
tilligemed de øvrige Fingre lægges opreist paa Ladestokken; den rives fuldt ud
af det øverste Møtterken, Trompetmøtterken, eller øverste Rørken, dreies ud ad
ned efter med den øverste Ende, hvorved Bajonetspidsen gaaer op ad forbi den
venstre Skulder; Ladestokken, som nu holdes lige op ad forkert i den fulde høire
Haand, sættes paa Patronen, og tvinger denne en Tomme lang ned i Løbet.
No. 12. Løb! . . . . . . . . 1 Tempo.
Ladestokken stødes ned paa Patronen og driver samme ganske ned paa Svandskruen,
hvorefter den igjen kastes paa en Tomme nær op af Løbet, og ligesom før gribes
imellem begge Kerberne med forkert Haand, hvorefter den ganske rives ud af Løbet.
Bajonetspidsen sænkes imod det øverste Møtterken og sættes en Tomme ned i samme;
Haanden glider saa langt op ad Ladestokken, som Armen utvungen kan strækkes,
holdende denne imellem Tommel = og Pegefingeren, det Runde af Haanden ud ad.
No. 13. Sted! Skulder! . . . . . . 1 Tempo.
Ladestokken skydes ganske ned i Skjæftet, den høire Haand falder muntert ned til
Laaret og Geværet bringes ved et kort Kast op ad med den venstre Haand til den
høire Hofte, hvorpaa den hurtig rives om til venstre Laar og Geværet bæres i
høire Arm. Vide 1 Kapt. No. 1.
No. 14. Geværet høit! . . . . . . 1 Tempo.
Den høire Haand bringer Geværet til venstre lige i Veiret med Hanen for
Hjertekulen, Løbet henvendt imod Ansigtet, den venstre Haand fatter tillige
Geværet saaledes og Skjæftet, at den venstre Finger ligger paa Dækkelfjeren og
Tommelfingeren op ad Skjæftet. Med den høire Tommelfinger spændes Hanen og
forbliver over samme, Pegefingeren strækkes op ad over Bøilen, og de tre sidste
omslutte Kolbehalsen.
No. 15. Marsch! Fyr! . . . . . . . 1 Tempo.
Jægeren rykker tre muntre Skridt frem, sætter den høire Fod en Alen lang ud til
Siden og omtrent en halv Fod tilbage, uden dog at dreie Skulderen; Geværet
bringes i Anlæg ved at trække det fra neden op i Sigtelinien, Knæerne holdes
stive og Fodsaalen sættes fast til Jorden, hvorved tillige Overkroppen bøies
noget forover, Kolben trykkes vel til den høire Skulder og Brystet, saa den
øverste Kappeskrue ligger tæt under Kravebindet, den venstre Haand understøtter
Geværet i sit Leie, ved at omfatte Skjæftet med nedbøiede Knæe noget neden for
det sidste Møtterken, Spidsrøret, Tommelfingeren langs ad Skjæftet og Albuen
lidet af dreiet. Den høire Haand omfatter med Tommelfingeren og de tre sidste
Fingre det Tykke af Kolbehalsen, og Pegefingeren lægges med Spidsen i det Smale
af Bøilekassen, Albuen bringes med Skulderen i Linie, Halsen trækkes lidet frem
imod Sideblikket, Kinden lægges flad og fast paa Kolbepuden, det venstre Øie
lukkes fast i og med det høire sigtes skarpt igiennem det dybeste Indsnit af
Viseerkjerben langs Løbet til Kornet, for at bringe disse Puncter og
Gjenstanden, hvorefter der sigtes, i Forhold til Distancen, hvorpaa der skydes i
en snorret Linie. Medens der sigtes, maa Andetrækket saa meget muelig standses.
Den øverste Kant af Visiret maa stedse blive horizontal, og Mundingen maa ved at
hæves eller sænkes lidet efter Omstændighederne aldrig tabe den perpendiculaire
Linie af Sigtningens Gjenstand. Er det nødvendig at følge denne efter Horizonten,
saa dreies Overkappen over Hofterne. Aftrækkeren maa ikke rives af, men Trykket
paa samme forstærkes saalænge med Pegefingeren, indtil Hanen slaaer ned, hvorved
der ikke maa blinkes med det høire Øie, men sees skarpt igiennem Ilden. Geværet
bliver endnu nogle Secunder urekkelig i det samme Leie, for ikke at tabe Skudet,
hvis Fængkrudet skulde have brændt for.
Er Skuddet ude af Løbet, tages Geværet høit som No. 14, uden dog at sætte Hanen
i Ro, eller slutte Panden. Jægeren gjør derpaa efter Kommando høire eller
venstre om, marscherer i anden Marsch med ¼ Svingning om den høire eller venstre
Haand tilbage, og opmarscherer ved en Contramarsch paa samme Linie som han stod
og ladede.
Geværet tages fladt, Hanen sættes i Ro, Fænghullet eftersees, Panden sluttes og
der tages i Armen; men skal Chargeringen forsættes, lades først uden videre
Kommando.
No. 1. Ladning!
Geværet bringes til Ladning, Patronen udrystes i Løbet, Ladestokken omfattes og
trækkes en Haandbreed op ud af Skjæftet.
No. 2. Ladstok!
Den udkastes, vendes, bringes i Løbet, nedstødes, udkastes atter, vendes og
sættes mend Bajonetspidsen i det øverste Møtterken, Trompetmøtterken eller
forreste Rørken.
No. 3. Sted! Skulder!
Ladestokken bringes fuldt ned i Skjæftet og Geværet tages i Armen.
Ladningen paa Kommando bortfalder aldeles Efter høieste Befaling af 12 Marti 1807.
Naar der er exerceret paa Kommando, og Ladningen skal nu gjøres efter
hinanden, saa averteres paa samme Maade som tilforn:
Uden Kommando!
Panhætten af og Lad!
Strax efter at Panden er opstødt og uden at oppebie noget Vink, forsættes
Ladningen og Geværet tages i Armen.